Online privat sundhedspleje
Tryghed og professionel støtte, uanset hvor I er
Jeg ved, hvor glædeligt det er at vente et barn, men også hvor ensomt det kan føles at være langt væk fra de velkendte tilbud i Danmark.
Jeg ønsker at give jer den samme tryghed og støtte, som I kender hjemmefra, ved at være en fast fagperson, der følger jer fra graviditeten og i barnets første leveår.

Hvordan fungerer det?
Et fleksibelt forløb – tilpasset jeres behov
Skræddersyet løsning
Jeg tilbyder online forløb, der kan skræddersys efter jeres ønsker. I kan vælge mellem mindre eller større pakker (se alle ydelser her) – eller gå efter den komplette sundhedsplejepakke, der følger jer fra graviditeten og frem til, at barnet er omkring 10 måneder gammelt. Hvis I er på ferie i Danmark (Sjælland) under barslen, kan I endda omdanne jeres onlinekonsultationer til hjemmebesøg.
Alt det I har brug for - bare online
Et online sundhedsplejeforløb giver jer de samme muligheder med rådgivning og vejledning som et traditionelt forløb, bortset fra måling og vejning af barnet, som I selv må foretage. Jeg hjælper jer med at registrere og følge barnets udvikling i vækstskemaet.
Fordelen ved jeres egen familie sundhedsplejerske er kontinuitet og tryghed, jeg har mulighed for at følge jeres familie og barn fra graviditeten og til barnet går ud af folkeskolen ca 15 år gammel.
Mulighed for online mødregruppe
Derudover tilbyder jeg jer en unik mulighed for at blive en del af en online mødregruppe sammen med andre danske mødre, der også bor i udlandet. Her kan I dele erfaringer og skabe et fællesskab med nogen, der forstår jeres situation.
Støtte og tryghed - hvor som helst
Mit mål er at give jer den samme professionelle og omsorgsfulde støtte, som I ville få i Danmark – bare tilpasset jeres liv i udlandet. Med online sundhedspleje kan I føle jer trygge i, at I altid har en kompetent fagperson ved jeres side, klar til at støtte jer gennem både små og store spørgsmål i graviditeten og livet som forældre.
"At tilbyde online sundhedspleje er en hjertesag for mig, fordi jeg selv har boet i udlandet og været gravid med mine fire børn. Mange savner den støtte, man normalt har adgang til, som fødselsforberedelse, sundhedspleje og mødregrupper."
Jeg hjælper jer som jeres faste fagpersen, der følger jer fra graviditeten og i barnets første leveår
Vi taler om de tanker og følelser, der fylder, og forbereder jer mentalt på både fødslen og livet med jeres lille ny. Forskning viser, at en god forberedelse giver markant bedre forudsætninger for succes med f.eks. amning og forældreskab.
Støtte og tryghed, hvor som helst i verden
Jeg ser frem til at hjælpe jer trygt gennem denne fantastiske rejse!
